Honningbien

Honningbien og silkesommerfuglen er nok de eneste insekter som mennesket har tæmmet og holdt systematisk som husdyr. Af de to er honningbien den mest udbredte og nok også den som har den længste kulturhistorie. Andre insekter har været anvendt af mennesket for at få forskellige stoffer, for eksempel farvestoffer, men ikke i egentligt husdyrhold.
Bier har været holdt for at få honning som sukkerkilde, blandt andet til forskellige fødevarer som for eksempel mjød.

Honning har mistet betydning for det moderne menneske. Det er ikke en vigtig del af en moderne kost, og den importeres billigt fra Østeuropa og Afrika. Vi mangler i det hele taget ikke billige sukkerkilder. Men når honningen ikke produceres lokalt, går man også glip af den lokale bestøvning af vilde planter og menneskets kulturplanter.

Biavl

Biavl, det vil sige det at holde bier for at få honning, er en beskæftigelse med meget lavt og svingende dækningsbidrag. Derfor holdes bier ofte i lille skala som ren og skær hobby. De seneste årtier er honningbien blevet ramt af en parasit som dels svækker bifamilierne og sænker deres produktivitet og dels gør det besværligere og dyrere af holde bier. Den direkte økonomiske gevinst ved biavl er forsvindende i enhver betydning. Altsammen har det ført til at biavl er i tilbagegang, og dermed mangler meget af den bestøvning som biavlen tidligere har bidraget med.

Bestøvning

Bestøvning, eller pollinering, er hanblomstens befrugtning af hunblomsten ved overførelse af pollen. For langt de fleste blomsterplanter og de fleste af de frugter og grøntsager vi dyrker, sker det ved at et insekt besøger blomsterne og bringer pollen fra blomst til blomst. Blomsterne lokker insekterne med nektar, men mange insekter spiser tillige pollen hvorved de får protein. Honningbier laver nektar til honning.

Hvorfor alt dette besvær med befrugtning? For planterne handler det om at sprede gener og tilpasse sig miljøet.

Eksternalitet

Eksternalitet er et økonomisk begreb for de sideeffekter ved et markedsprodukt der ikke er indregnet i prisen for produktet. Hvis en fabrik eksempelvis forurener voldsomt ved at producere gummistøvler, så er den negative eksternalitet den pris for at udbedre forureningen, som fabrikken ikke betaler. Et andet eksempel kunne være en fødevare som gør folk syge og derved belaster sundhedssystemet med ekstraudgifter. Gummistøvlerne eller fødevaren skulle i virkeligheden koste mere, hvis disse negative eksternaliteter skulle indregnes. Det sker i virkeligheden ved at staten lægger skat på varerne - i hvert fald ideelt set.

Honning, som er hovedproduktet ved biavl, har den positive eksternalitet at bierne samtidig bestøver et stort antal af både naturens blomster og vores kulturplanter. Hvis en æbleblomst ikke bliver bestøvet, kommer der ikke noget æble ud af den. Hvis en rapsplante ikke bliver bestøvet, sætter den ingen frø og producerer dermed ikke olie som ellers er formålet med at dyrke den. Honning burde derfor koste langt mindre, hvis man indregnede den positive eksternalitet. Sådan er det bare ikke.  

Bliv sponsor for et bistade !

• Honningbier er vigtige bestøvere
• Manglende bestøvning gør naturens blomsterplanter sjældnere
• Manglende bestøvning sænker udbyttet af menneskets kulturplanter
• Vilde bestøvere er i tilbagegang
• Honningbien - som mennesket holder som husdyr - er trængt i Danmark

Hvis du sponserer et bistade, er du medvirkende til at øge antallet af bestøvere her og nu, og du bidrager til vores projekter til fremme af miljøet for honningbien og andre insektbestøvere. Det medvirker til et stærkere og sundere natur-miljø.